Vi kender nok alle lavendel og dens skønne duft. Den er både elsket og hadet.
Jeg elsker lavendel på alle måder.
Den er fantastisk til så mange ting. Du får her 6 ting du nemt kan fremstille af lavendel.
Mange har lavendel enten i haven eller i krukker. Har du ingen af delene, kan du købe dem hos helsebutikkerne eller ved urtebutikker generelt.
Lavendel er super godt til afslapning, hovedpine, spændinger, smerter, angst, humørret, depression, betændelse, nervøsitet, hudlidelser, led og muskel smerter, forbrændinger, stress, søvn, eksem, sår mm.
Sådan tørre du lavendel
Du kan samle i små buketter og hænge dem et lunt sted.
Du kan sprede det ud på net.
Du kan bruge en dehydrator.
Jeg bruger alle 3 metoder. Jeg kan selvfølgelig ikke sige den ene er bedre end den anden. Det er helt klart alt efter temperament og hvad man har til rådighed.
Bruger du en dehydrater, er det vigtigt ikke at tørre det for hårdt. Max 35 grader.
Formering af lavendel
Kig på billedet – tag de nederste blade af stiklingerne. Kom dem i en potte med fugtig jord.
kom en pose henover og lad det stå i en uge til to. Måske længere. Der dannes små finde rødder. Lader du dem stå eller planter dem ud er selvfølgelig op til dig.
Er du klar til at komme igang?
De 6 ting vi skal lave er:
- Tinktur
- olieinfuseret lavendel olie
- salve
- Bade salt
- Krops scrup
- Lotion bar.
Hvad tænker du, kunne det ikke være fantastisk selv at kunne fremstille så skønne produkter. Du kan lave til dig selv, venner, familie, kollegaer. Brug det som små lækre og skønne gaver.
Tinktur
Til tinkturen kan du bruge både blade og blomsterne.
Fyld dit glas ca 1/2 fuld af tørret lavendel. Fyld op med minimum 40% vodka.
Sæt låget på og ryst, så alle lufthuller er væk. Efterfyld evt. KOM LABEL PÅ med indhold samt dato
Stil nu dit glas et på hylden – dog ikke i solen. Ryst den lige de første par dage.
Når den har stået i 8 uger er den færdig og klar til brug. Fitrere og hæld på mørk flaske med label. Du kan herefter hælde på dine pipette flasker.
Olieinfuseret lavendel
At lave en infuseret olie er lige så nemt som tinktur.
Her tager du blot dine tørret blomster og evt blad og fylder dit glas 1/2 op og hælder en rigtig god oliven olie over. Oliven olie er den som har længst holdbarhed. DU kan selvfølgelig bruge eks mandel olie istedet.
Fyld olie op til kraven på glasset, sæt låg på og ryst så olien er fordelt over det hele. Sæt label på med indhold og dato.
Ryst dit glas de næste dage. Når din olie har trukke ti 8 uger, er den klar til at blive siet.
Når det er gjort hældes det på evt mørk flaske, mærket med indhold og dato.
Nu er olien klar til brug.
Lavendel salve
Du skal her bruge din infuseret olie, bivoks og evt æterisk lavendel olie.
- 150 gr lavendel olie
- 33 gr bivoks
- evt. 30 dr. æterisk olie.
Varm langsom bivoks over vandbad. Tilsæt olien, lad det varme op til det hele er smeltet. Tag det af varmen og lad det køle lidt. Tag evt lidt på en tsk og kom det på køl. Er den for blød eller hård, justeres med enten bivoks eller olie.
Husk dog hvis der skal æterisk olie i, bliver den mere blød.
Når den er afkølet lidt kommer du din evt æterisk olie i og blander godt.
Hæld nu på de beholder du ønsker at bruge til din salve. Husk label med indhold og dato
Lavendel Badesalt
Der er ikke noget så skønt som at få et lækkert fodbad, efter en lang dag på fødderne
Du kan med få remedier lave den skønneste og ren afslapnings badesalt.
- 50 gr Tørret Lavendel
- 170 gr Epson salt
- evt. æterisk olie. 20-30 dr
Find det glas som du vil bruge til din badesalt og fyld epsonsalt og lavendel i. sørg for at blande det godt enten i en skål forinden eller ved at ryste den. Når det er blandet godt i glasset tilsætter du æterisk olie og igen ryst godt.
Nu er din lækre badesalt færdig og klar til brug.
Tilføj til dit fodbad det du ønsker. Evt 1/4 dl
Body scrup
Lav en lækker body scrup med lavendel. Den kan bruges af alle hudtyper. Den fjerner døde hudceller og giver en frisk lækker og blød hud. Ud over det, beroliger den både fysisk og psysisk.
- 3 ½ spsk. rørsukker
- 1 spsk.kokosolie
- Lavendel efter ønske
- 10 dråber æterisk lavendel olie
Du kan fordoble potionen
Bland det hele rigtigt godt. Opbevar den på køl, så er den kølig når du skal bruge den. Kan med fordel bruges til ansigtet
Lavendel Lotion bar
Prøv denne lækre og duftende lotion bar.
det er så nemt at lave denne og så bliver huden nærmest silkeblød
- 45 gr. Sheasmør
- 55 gr. Infuseret lavendel olie
- 30 gr. bivoks
- Gerne æterisk lavendel olie. Max 10 dr.
Kom bivoks, sheasmør og infuseret olie i en vandfast kande over et vandbad. Lad det hele smelt ved langsom varme. Når alt er smeltet tilsættes æterisk olie.
Hæld nu dinlotion i eks muffins silikoneform og lad det sætte sig på køl.
Når de er helt stivnet kan du enten pakke dem ind i smukt papir eller komme dem i krukker som passer til dem.
No responses yet